Ordbog

For forældre til børn med særlige behov

Kære læser

Dette er 1. udgaven af den ordbog, som medlemmerne af Foreningen BHOV - Forældre til Børn med Særlige behov i Aalborg Kommune har ønsket.
Ordbogen beskriver de ord, der bliver brugt i “vores” verden og som kan være svære at kende definitionen af. Derfor bad BHOVs bestyrelse medlemmerne af foreningen om hjælp til at skrive nogle ord og forkortelser, som er vigtige at kende.
Definitioner og beskrivelser af ordene er dels fundet på internettet og dels beskrevet med egne ord, så det giver mening for målgruppen.
Da ordbogen ikke er udtømmende, modtager vi, på vores email aa.bhov@gmail.com, gerne flere “nye” ord, gerne med forklaring eller hvor ordet er hørt, som indsættes ved næste mulige opdatering.

God fornøjelse

ABC-model
ABC-Modellen er en model, der blev udviklet i 2007 af PPR i Aalborg. Formålet var, at opnå en hurtig differentieret indsats fra PPR, at skolens og teamets pædagogiske kompetencer i forhold til børn med særlige behov skulle øges. PPR ønskede at arbejde foregribende, med det mål, at det skulle give færre indstillinger til PPR – hvilket så igen skulle kunne frigive ressourcer til at arbejde endnu mere foregribende. Med den foregribende indsats ønskede man en øget inklusion af børn med særlige behov, samt at styrke samarbejdet mellem skole og PPR.

Afgørelse
Alle beslutninger der træffes af kommunen, Forvaltningen, skolen eller andre myndigheder er en afgørelse. Den skal altid være på skrift, der skal henvises til, hvilken lov beslutningen er truffet efter, der skal være en begrundelse og desuden skal medfølge en vejledning til, hvor, hvordan og hvornår man kan klage over beslutningen, hvis afgørelsen ikke stemmer overens med jeres ønsker.

Aflastning
En hjælp i en eller anden form, som gives for at mindske belastningen på nogen/nogle. Man kan aflaste en lærer, pædagog, barnet, barnets familie, herunder også søskende.

Afslag
Er når kommunen, skolen eller anden myndighed har sagt nej til det man har søgt om. Et afslag skal følges af, hvilken lov afslaget er givet efter og kan ankes. (Se under afgørelse)

AKT
Er en betegnelse for mennesker, der har problemer i forhold til adfærd, kontakt og trivsel.

AKT-medarbejder
Kan både være en ansat på skolen eller en konsulent, som kommunen kan sende ud. Denne arbejder med det psykiske miljø og med trivsel.

Aktindsigt
Man har altid ret til at se og læse de papirer, der er i ens sag. Man har derfor ret til at vide, hvad der står skrevet om en eller ens barn. Hvis der er fejl, har man ret til at få dem berigtiget. Det er en god idé løbende at bede om papirer og få fejl rettet straks. Vær opmærksom på, at i forbindelse med en §50, så er der en undtagelse, §49a, der giver f.eks. skole lov til at kommunikere sin bekymringer til kommunen, uden man har ret til indsigt i denne kommunikation. Man har dog ret til svar på, om man har gjort brug af § 49a. (Det kan være vigtigt at vide, om kommunen f.eks. har dannet et indtryk, INDEN man møder dem)
Interne arbejdspapirer er undtaget loven om aktindsigt.

Anke
Man kan anke de beslutninger/afgørelser der træffes. Der skal altid medfølge en vejledning til, hvor/hvordan/hvornår, man kan klage.

Ankemulighed
Hvis man har modtaget en afgørelse, som man ikke er tilfreds med, har man mulighed for at anke. Den afgørelse man har modtaget, skal være ledsaget af en begrundelse for afgørelsen, efter hvilken lov den er truffet og hvordan man klager. I første omgang kommer klagen til den instans, der har truffet afgørelsen, de skal så genoverveje. Hvis de fastholder afgørelsen, har de pligt til at videresende din klage.

APD
Hjernen har problemer med at opfatte det, som bliver sagt, da talen bliver ”mudret”.



Behandlingsskole
Skoletilbud for børn og unge, der er særligt belastede eller udfordrede. Skolen tilbyder både undervisning og behandling af eleven.

Behandlingstilbud
Tilbud om behandling – herunder også døgninstitutioner.

Belastningsreaktioner
Reaktioner på længere tidspres, stress eller manglende imødekommelse af barnets behov.

Bevilling
Når man har søgt noget, som man får. Det kan være forskellige hjælpemidler, støtte til barnet, tabt arbejdsfortjeneste. En bevilling skal følges af, hvilken lov hjælpen/støtten er bevilget efter. (se under afgørelse)

Bisidder
Man har i sit møde med læge, kommune, skole, myndigheder og andet ret til at tage en bisidder med og denne ret kan ikke nægtes. En bisidder kan være en ven, advokat, fagperson, frivillig, familie eller andet.
En bisidder ret til at observere og notere og bistå, men har som udgangspunkt ikke ret til at udtale sig – ønsker man en, der ”kan tale for en”, skal man benytte en partsrepræsentant. I langt de fleste sager, fungerer det dog fint med bisidder. Hvis ikke, kan man afbryde mødet og meddele, at man ønsker at lade sig partsrepræsentere ved et nyt møde – det fratager ikke en selv retten til selv at tale.

Bisgård
I Familiehuset Bisgård ydes en forebyggende indsats med henblik på, at børn og forældre sammen kan få en velfungerende hverdag.

Borgerrådgiver
Er en person ansat i kommunen, som kan bisidde borgere i mødet med kommunen og vejlede i forhold til de forskellige love.

Børnepsykiatrisk undersøgelse
En undersøgelse af barnet, der foretages i forbindelse med udredning eller behandling af barnet.

Børnepsykologisk team
Børnepsykologisk Team har speciale i børnepsykologi, og de tilbyder udredning og behandling af skolebørn til og med 13 år med lettere psykiatriske problemer.

Børnepsykologisk undersøgelse
En anmodning om en børnepsykologisk undersøgelse udspringer altid af en bekymring for barnets/den unges udvikling eller trivsel. Formålet med undersøgelsen er at belyse barnets udviklingsniveau, vanskeligheder og psykiske ressourcer med henblik på at vurdere barnets behov for støtte.



Castillo Morales
Castillo Morales Koncept er et helhedsbaseret neurologisk rehabiliteringskoncept til børn og voksne med sensomotoriske, orofaciale og kommunikative vanskeligheder.

Coolkids
Et kommunalt tilbud til børn med angst.

CVI
Den Centrale Visitation. Når man henvises til psykiatrien er det her, henvisningen i første omgang ender. Her sidder fagpersonel, der skal sikre, at patienten får det rette behandlingstilbud.



Dagbehandling

Dagbehandling er en skoleform for elever, som ikke kan rummes i folkeskolen eller på en specialskole.
Dagbehandlingsskoler følger de almindelige bestemmelser i Folkeskoleloven ift. hvor mange timer eleverne skal være i skole, hvad de skal undervises i m.m. Der bliver dog taget individuelle hensyn og kan søges forskellige dispensationer for elever i dagbehandlingstilbud.

Diagnosemanual
Et opregnelse af de forskellige symptomer, der skal til, for at stille en diagnose.

Dialogmøde
Dialogmødet er en engagerende mødeform, som anvendes til at skabe fremadrettet handling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med handlingsforslag.

DUKH
Den uvildige konsulentordning på handicapområdet. Se evt. deres rådgivningsmuligheder på DUKH.dk



EEG-træning
Alternativ behandlingsform i, der kan hjælpe mod ADHD, depression og stress. Behandlingen går ud på at måle og stimulere hjerneaktivitet.

Efterværn
Efterværn er et tilbud til unge, der indtil det 18. år har haft en fast kontaktperson samt unge, der har været anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke. Formålet med efterværn er at bidrage til, at den unge får en bedre overgang til en selvstændig voksentilværelse. Efterværn tilbydes, hvis støtten anses for at være af væsentlig betydning for den unges udvikling, og hvis den unge er indforstået hermed.

Enkeltmandsundervisning
Barnet undervises alene, enten på skolen eller i hjemmet.

Ergoterapeutisk støtte
Når man mister eller får nedsat en eller flere fysiske og psykiske funktioner, kan man have gavn af ergoterapeutisk støtte og vejledning. En ergoterapeut kan gennem forskellige aktiviteter, træning eller tilpasning af omgivelserne, sætte et menneske i stand til bedre at håndtere hverdagen.

Evaluering
Er når man følger op på noget; Man følger f.eks. op på om de forskellige ting man har gjort, for at løse et ”problem”, har virket. Så ser man på hvorfor/hvorfor ikke, kan det anvendes andre steder, kan man justere, har man justeret o.s.v.



Familiegruppen
Afdeling i kommunen, hvor familier kan søge om hjælp og støtte til barnet, familien, søskende m.m. Hvis man har brug for hjælp, kan man altid kontakte familiegruppen.

Familievejleder
Familievejledningen vil typisk være hjælp i form af råd og vejledning om hvordan man kan handle i de konkrete problematikker som er her og nu. Familievejlederen kan hjælpe forældre med at skabe en hverdag med trivsel og ro for både børn og voksne.

Forældreansvarsloven
Er den lovgivning, der fortæller om både vores ansvar som forældre, men også om vores og barnets rettigheder. Det er denne lov, der anvendes i sager om samvær, bopæl og forældremyndighed.

Frit skolevalg
Mulighed for at vælge en anden skole, end den barnet hører til. Frit skolevalg kan også anvendes ved specialtilbud, forudsat at det er ”samme” tilbud og at det ønskede tilbud har plads/kan tage mod barnet.

FRO
Fælles Rådgivende Organ (FRO) er et sparringsforum for kommunale politiske drøftelser. Sparringen kommer til udtryk i et tæt samarbejde mellem skolebestyrelserne, Skoleudvalget samt Skoleforvaltningen. FRO udtaler sig om alle spørgsmål, der forelægges af rådmanden, Skoleudvalget eller Skoleforvaltningen.
FRO kan af egen drift udtale sig om pædagogiske forhold af betydning for skolerne, herunder:

· Budgetter og de pædagogiske konsekvenser heraf
· Fælles skolebeskrivelse
· Kvalitetsrapport
· Servicerapport
· Skolepolitik
· Skoleudvikling
· Særlige indsatsområder, der bør iagttages



Generel udviklingsforstyrrelse
En generel udviklingsforstyrrelse er en udviklingsforstyrrelse der er karakteriseret ved lav IQ, evt. påvirket adfærd og børnepsykiatrisk lidelse. Den hyppigste årsag til generel udviklingsforstyrrelse (60-70 procent) skyldes en fejl i arvekoden for hjernens udvikling, som er opstået i fostertilværelsen (for eksempel Downs syndrom ). Den kan være arvelig eller opstå uden, at man kender årsagen.

Girafsprog
Girafsprog er en sproglig metode til kommunikation, som er udviklet af den amerikanske psykolog Marshall Rosenberg. Det kaldes også ikke-voldelig kommunikation og er en metode til kommunikation i en given konflikt.



Handleplan
Reglerne om handleplaner for børn og unge fremgår af servicelovens § 140*. En handleplan er et redskab, der er med til at sikre, at formålet med indsatsen over formbarnet eller den unge er beskrevet, og at der er opstillet klare mål for indsatsen. Dermed kan kommunen arbejde målrettet med den indsats efter serviceloven, ...

Henvisning
En henvisning betyder, at man sendes videre – oftest til nogle, der har en specialviden. PPR kan f.eks. henvise til børnelæge eller børnepsykiatrien. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ansatte i PPR er uddannet psykologer og ikke har autorisation til at stille diagnoser. De kan have nogle observationer, der er typiske for noget, men de kan også overse symptomer. Man kan bede egen læge om at henvise.

High arousal
Der er tale om en bevidsthedstilstand, hvor sanserne og hjernen er meget aktiv, man er nærmest ophidset. Kamp og flugtberedskabet aktiveres nemt og sanserne skærpes yderligere. Man kan siges at være alarmeret uden grund, hvilket hæmmer indlæringsevnen og hukommelsen.

Hjemmehosser
En Hjemmehosser er en person, der kommer i familiens hjem og som skal samarbejde med familien og barnet i barnets nærmiljø. Hjemmehosseren kan for eksempel hjælpe familien med at lære at strukturere deres hverdag, sætte grænser og rammer for børnene og hjælpe familien i dens kontakt med skole, daginstitution, kommune eller andre.

Hjælpemidler
Når man har et handicap eller en funktionsnedsættelse, kan man være berettiget til hjælpemidler, der har til formål at kompensere. Det kan f.eks. være it-rygsæg. Kugledyne, kædedyne, kædevest, høreapperat, apps, programmer, høreværn, stole, sæder o.s.v.

Høringspligt
Inden en myndighed træffer en afgørelse, har man ret til at blive hørt. Altså skal de meddele, at de har tænkt sig at træffe den og den afgørelse og du har så ret til at komme med dine meninger, bekymringer, argumenter m.m. hertil

Høringssvar
Det er den indsigelse man giver, når en myndighed vil træffe en afgørelse (Se ovenfor).



IDC-10
Det er system, der bruges til at klassificere sygdomme og andre helbredsrelaterede lidelser. Systemet er udformet af WHO og er en liste over anerkendte sygdomme og diagnoser.

Indstilling
Børn, unge, forældre, skoler, institutioner og kommunal sundhedspleje kan lave en indstilling til PPR. Både for førskolebørn og for skolebørn. Skemaet udfyldes bedst gennem et samarbejde mellem de voksne, der har et godt kendskab til barnet. Oplysningerne i indstillingsskemaet er en nødvendig forudsætning for inddragelse af PPR som samarbejdspartner omkring barnet.

I-Klasser
I-klasserne er et tilbud for elever med indlæringsvanskeligheder. Vanskelighederne kan være af specifik og af mere generel karakter. Elevernes indlæringsvanskeligheder er af en sådan art og omfang, at vanskelighederne ikke kan tilgodeses i distriktsskolens specialundervisningstilbud. Disse elever har behov for, at undervisningen i alle fag er særligt tilrettelagt og at der anvendes mange forskellige pædagogiske tilgange og læringsstile.

Inklusion
Inklusion handler om, at så mange børn som muligt udvikler sig og trives inden for rammerne af den almene folkeskole. Ved at skabe og udvikle gode fællesskaber i skolen kan mange elever inkluderes i den almindelige undervisning, uden at det går ud over trivslen eller det faglige niveau.

Inklusionsklasse
Klasse i folkeskolen, hvor elever med særlige behov søges inkluderet.

Inklusionsstrategier
Den plan kommunen har for at kunne inkludere flest muligt elever i folkeskolen.



-



KL
Kommunernes Landsforening, som er en sammenslutning af alle kommuner i landet og som varetager kommunernes politiske og økonomiske interesser.

K-Klasser
Kontaktklasser er for elever med kontaktvanskeligheder. Det er typisk normaltbegavede børn med neurologiske handicap som Aspergers syndrom, Tourettes syndrom, Anden Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse og lignende. Specialpædagogisk er der behov for en individuelt tilrettelagt undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs særlige behov, kompetencer og potentialer. Ligeledes kræver det en detaljeret viden om det hele barn, og omstændighederne ved tidligere skoleforløb forud for visitering til K-klassen.

KKR
KL har fem kommunekontaktråd (KKR) - ét i hver region. KKR består af alle borgmestrene i regionen og et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer, så sammensætningen afspejler stemmefordelingen ved kommunalvalget. KKR varetager kommunernes interesser på de regionale områder, hvor opgaverne løses bedst.

Kognitiv
Betyder at lære at kende, erkende og forstå. Vores kognitive evner handler derfor om vores evne til at lære og forstå noget, men også at kunne genkende og anvende den viden vi har fået.

Kognitive udfordringer
Det er når man enten har svært ved at lære, svært ved at genkende det man har lært, sammensætte det lærte, forstå det lærte og huske det. Man kan også have problemer med at anvende sin viden, omsætte den og opbygge en erfaring ud fra sin viden.

Kompetencecenter
Et center, hvor forskellige kompetencer indenfor et område er samlet.

Komorbiditet
Er andre sygdomme/lidelser/handicaps m.m., der støder til en allerede eksisterende ”lidelse”. Man kan f.eks. have én diagnose og senere udvikle angst. Eller have ADHD og have søvnforstyrrelser som komorbid lidelse.



Low arousal
En bevidsthedstilstand hvor man er sløv og oplever kedsomhed. Man kan have svært ved at gå i gang med opgaver og ting.

Low arousal Metode
Er en pædagogisk metode, der lægger vægt på ikke at optrappe konflikter. Man har det udgangspunkt, at barnets adfærd er en reaktion og ikke hverken et valg eller udtryk for dårlig opdragelse eller personlighed. I arbejdet med barnet søger man derfor at undgå, at barnet overhovedet kommer i de situationer, som udløser den uønskede adfærd. Man forsøger at imødekomme barnet med ro og ikke skældud m.m.



Marte Meo
Marte Meo (latin for ved egen kraft) er en metode, der bruger video til at analysere samspillet mellem mennesker. Formålet er at skabe en anerkendende og udviklingsstøttende kommunikation mellem f.eks. børn og voksne eller ældre og plejepersonale.

Mentaliseringsevne
Mentalisering er at forstå andres og egen adfærd ud fra de mentale tilstande, der kan ligge bag. Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, intentioner, ønsker, behov, antagelser mv.

Merudgift
Er de ekstra udgifter man har p.g.a. et handicap, sygdom eller en funktionsnedsættelse. Reglerne herom findes i Serviceloven. Bemærk, hvis du har søgt dækning af merudgifter, SKAL kommunen undersøge om du har mulighed for at få udgiften dækkes ved hjælp af andre paragraffer. Oftest benytter man §41 i Serviceloven, men nogle gange, kan udgiften dækkes som enkeltudgift. Kommunen har pligt til at vejlede – men glemmer det ofte. Bemærk også, at kommunen kan have svært ved at finde ud af, hvem der skal betale, men det må ikke påvirke borgerens sag: de skal kort og godt betale og så må de selv sloges om regningen senere.



Netværksmøde
For at hjælpe børn og unge med problemer kan forældre og professionelle som for eksempel skolelærer, sagsbehandler, læger m.fl. sammen holde netværksmøder. På møderne kan de drøfte mulighederne for hjælp og støtte til barnet og familien.

Neuropædiatrisk Team
Neuropædiatrisk Team er et specialiseret tilbud til børn og unge fra 0-15 år bosiddende i Region Nordjylland og som har motoriske vanskeligheder af væsentlig betydning for barnets hverdag. Enkelte børn følges efter en konkret vurdering op til 18 år.

NT (Neuro-typisk)
Neurotypisk (NT) er en betegnelse på personer som er neuropsykiatrisk normalfungerende, til forskel fra personer med neuropsykiatriske lidelser.

Nødundervisning i hjemmet
Enkeltmandsundervisning gives i de særlige tilfælde, hvor den hidtidige undervisning ikke kan fortsætte, og det midlertidigt ikke er muligt at placere en elev i en anden undervisningssammenhæng. Enkeltmandsundervisning er en midlertidig løsning, der skal være af så kort varighed som muligt.

Enkeltmandsundervisning kan kun etableres, hvis kommunalbestyrelsen godkender en indstilling herom fra skolen. Bemyndigelsen er i Aalborg Kommune delegeret til Skolechefen. Enkeltmandsundervisning kan først iværksættes, når Skolechefen har godkendt forløbet.



Omplaceringsmodel
En model for hvorledes elever, personale og ressourcer fordeles/omplaceres.

Omvisitering
Når en elev visiteres til et andet tilbud.

Oralmotorisk team
Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland tilbyder udredning og undervisning til børn med tale- og sprogvanskeligheder eller kommunikative vanskeligheder. Desuden tilbyder vi undervisning ved stemme- og stammevanskeligheder, læbe-/ganespalte, oralmotoriske problemer eller andre funktionsnedsættelser.



PALS
”Positiv adfærd i læring og samspil”. Er en skoleudviklingsmodel, der skal fremme elevers læring, sociale trivsel og inklusion.

§ 50
Når kommunen modtager en underretning, har de pligt til straks at undersøge, om der er grund til bekymring for barnet. Hvis man ikke straks kan afvise bekymringerne, skal kommunen afdække bekymringer, årsag m.m. hvilket gøres i en § 50 undersøgelse. Her skal barnets, søskendes og forældres forhold afdækkes og etnsamarbejde er nødvendigt. Kommunen kan også inddrage skole, institution, ppr og andre relevante i undersøgelsen. Man har ret til at læse undersøgelsen og komme med indsigelse, rettelser m.m.

Kommunen skal altid belyse en sag tilstrækkeligt, men må omvendt ikke indhente flere oplysninger, end der er nødvendige. Det er derfor ikke sikkert det er nødvendigt, at give dem ret til aktindsigt i alt – måske vedkommer det ikke dem, at lille Peter havde en fodvorte i 2. klasse eller at storebror engang har røget på skolens toilet!
Vær opmærksom på, at f.eks. skoler, PPR eller andre kan rette henvendelse til kommunen under § 49a. Det giver f.eks. skolen mulighed til at drøfte sine bekymringer, dele informationer m.m. med kommunen, uden man har mulighed for aktindsigt i det materiale. Hvis man beder om aktindsigt, kan der derfor være akter der er undtaget.

PDA-profil
En ny diagnose, der er på vej til Danmark, og som beskriver en person med ekstremt kravafvisende profil. Nogle af de mest anerkendte psykologer, som arbejder med autisme og ADHD i Danmark har taget PDA-profilen til sig. Personer med PDA er ofte karakteriseret ved:

– Ekstrem afvisning af krav
– Humørsvingninger
– Stærk vrede

PDA-profilen ses ofte sammen ADHD og autisme, og er en slags ekstra beskrivelse af personens udfordringer. PDA ligger inden for autismespekteret, men kan sagtens være en tillægsdiagnose til ADHD.

PMTO
Parent Management Training Oregon. Det r et evidensbaseret program, der har til formål at hjælpe familier, med at ændre på negative adfærdsmønstre og skabe et positivt samspil. Udgangspunktet er, at forældrene er barnets vigtigste relationer.

PPR
Pædagogisk-psykologisk rådgivning

PPV
Pædagogisk-psykologisk vurdering

Privatansat hjælper i hjemmet
Som forælder til et barn med funktionsnedsættelse, har I mulighed for at ansætte en hjælper i et antal bevilliget timer. En privatansat hjælper har til opgave at hjælpe til i hjemmet med henblik på at aflaste jer som forældre. Tankegangen er, at hjælperne skal aflaste forældrene under hensyn til, hvad barnet har gavn og glæde af.

Psykiatrisk
Psykiatere er læger, der har hjernens sygdomme/lidelser som speciale. De udreder f.eks. autisme, ADHD, ADD, angst og et utal af psykiatriske sygdomme. De kan også iværksætte medicinsk behandling og bringe klarhed over tiltag, behov, støtte o.s.v. og i øvrigt komme med præcise beskrivelser af sygdommen, diagnosen, handicappet m.m.

Psykolog
Har viden om, hvordan vi reagerer, tænker og føler i forskellige situationer. Mange psykologer har også viden om, hvordan f.eks. forskellige diagnoser påvirker os og måden vi handler, føler, tænker og reagerer på. De kan derfor hjælpe i forhold til muligheder for støtte og kompensation. Psykologer har ikke autorisation til at stille diagnoser. De kan ofte have gjort nogle observationer, som de oplever typiske for noget – men de kan og må ikke afgøre eller vurdere, hvorvidt et barn muligvis ”fejler” noget. Psykologer kan henvise til psykiatrisk, men mange oplever, at ”det vil de ikke”, men lige så vel, som de ikke kan skelne mellem kraftig hovedpine og migræne (og heller ikke skal), så kan de heller ikke vurdere, om et barn er stille og genert – eller om der er mere på spil. Egen læge kan henvise til psykiatrisk afdeling

Psykolograpport
Forskellige psykologiske test og vurderinger, der samlet bliver til en rapport

Pædagogisk indsats
Pædagogen bidrager med sin faglighed ved udarbejdelsen af individuelt tilrettelagte forløb, og generelt i det tværfaglige arbejde.

Pædagogisk støtte
En individuel tilrettelagt støtte til det enkelte barn/familie.



-



Revisitation
Når et barn er visiteret til et tilbud, skal det løbende vurderes om barnet stadig har behov for tilbuddet. Denne vurdering kaldes revisitation.



Sagsbehandling
Når man henvender sig til kommune, forvaltning, PPR eller andre myndigheder, hvad enten det er for at få rådgivning, ydelser eller hjælp, så startes der en sag op. Kommunen skal undersøge, belyse og behandle sagen efter de gældende lovgivninger og du har altid ret til at læse, hvad der skrives i din sag. Dette arbejde, med at afklare, om du har ret til en ydelse, til hjælp m.m. kaldes sagsbehandling. Kommunen har desuden notatpligt. Det vil sige, at de har pligt til at notere alt i din sag. Hvis du f.eks. ringer og spørger om noget, beder om et møde eller andet, så skal de notere det i din sag; at du har ringet og hvad samtalen drejede sig om.
Når en sag starter op, er det en god idé, at sørge for at have overblik over personer og papirer fra start. De forskellige lovgivninger findes på nettet: Retsinformation.dk

Samhørelse
Hørelsens funktionsevne er af afgørende betydning for at kunne modtage kollektive beskeder, høre detaljer i sproglyde og få udbytte af undervisning. Manglende samhørelse kan have også have betydning for den sproglige udvikling samt læse- og stavevanskeligheder.

Samsyn
Samsynet er den måde, øjnene arbejder sammen på, de konvergerer. Når vi mennesker bruger vores øjne modtager hjernen samtidigt et billede fra hvert øje. Og er synet normalt smelter hjernen de to billeder sammen. Derfor er samsynet vores vigtigste kompetence når vi læser.

Sanseintegration
Sanseintegration henviser til en automatiseret neurologisk proces, som organiserer, differentierer og samordner information fra vores sanser til en meningsfuld anvendelse. Sanseindtryk kommer både fra egen krop og fra omgivelserne. Sanseintegration omhandler således hjernens evne til at sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk samt regulere og modulere, dvs. hæmme eller fremme, information. Reaktionerne (den adaptive respons) kan være af både motorisk, perceptuel, indlærings- og adfærdsmæssig karakter.

Seksualvejledning
Vejledning omkring seksualitet.

Sektoransvarlighedsprincip
Sektoransvarlighedsprincippet handler om ansvarsfordelingen på handicapområdet. Alle offentlige myndigheder har et ansvar for, at deres tilbud er tilgængelige for mennesker med handicap og for at indtænke handicappolitiske aspekter i politikudviklingen på de respektive områder.

Senhjerneskade
Er en hjerneskade, som man har pådraget sig efter fødslen, f.eks. i forbindelse med en ulykke.

Sensory profile
En test til vurdering af bearbejdning af sensorisk stimuli og oplevelser hos børn i alderen 3–10 år. Testen er velegnet til at tegne et billede af, hvorledes børn opfatter, håndterer og reagerer på de sanselige/sensoriske oplevelser, som de udsættes for i deres hverdag.

Skolepsykolog
Den psykolog, der er tilknyttet barnets skole.

Skolevægring
Begrebet refererer til et barns manglende evne til at opretholde en alderssvarende skolegang og/eller en manglende evne til at håndtere skolerelaterede stressfaktorer, hvilket medfører fravær fra skole.
Skolevægring dækker over børn og unge mellem 5-17 år som:

· Er fuldstændigt fraværende fra skole i perioder.
· Deltager, men forlader skolen i løbet af dagen.
· Generelt kommer for sent i skole.
· Deltager i skolen, men udviser uhensigtsmæssig/dårlig opførsel som raserianfald for at fremkalde fravær.

Skolevægring er desuden forbundet med en voldsom emotionel belastning hos barnet eller den unge. Oplevelsen af emotionel belastning er også, hvad der primært adskiller skolevægring fra pjækkeri. Skolevægring kan forekomme i forskellige grader. Hos nogle ses skolevægringen kun i omkring 2 uger, mens andre udfordres med skolevægring i flere år.

Skærmning
Når man på forsøger at afskærme et barn med særlige behov fra fysisk kontakt med andre elever, for at tilgodese elevens behov for at opnå ro til fx. at arbejde uforstyrret. Det kan være i form af høreværn, fysisk skærm, et separat lokale/område m.m.

Socialrådgiver
En socialrådgiver arbejder med at vejlede og rådgive mennesker med forskellige sociale problemer. De kan fx hjælpe med forebyggelse, sagsbehandling, rådgivning, bevilling af hjælpemidler, etablering og planlægning af sociale foranstaltninger m.m.

Somatisk
betyder ”legemlig”, altså det er det fysiske i kroppen.

SP
Sensorisk Profil – se forklaring under Sensory Profile.

SPE
Specialpædagogisk Elevplan.

SPM
Sensory Processing Measure - se forklaring under Sensory Profile.

Specialgruppen
Den del af familie/beskæftigelsesforvaltningen, der yder hjælp og rådgivning til børn og familier. Specialgruppen har en specialiseret viden – modsat familiegruppen.

Specialtilbud
Kommunens forskellige specialiserede tilbud til børn og familier med forskellige behov.

Specialpædagogisk støtte (SPS)
Skal sikre, at elever og studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre den igangværende uddannelse. Den specialpædagogiske støtteordning administreres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der er en styrelse under ministeriet.

Hvem kan få SPS?
For at få SPS skal eleven/den studerende opfylde nogle generelle betingelser: have en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder i en sådan grad, at eleven/den studerende har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen på lige fod med andre elever, være optaget på en uddannelse, der kan ydes SPS til, og være uddannelsesaktive.

Uddannelser med SPS
Du kan søge om SPS, hvis du er optaget på en af disse uddannelser:

· frie grundskoler
· frie kostskoler
· erhvervsuddannelser
· gymnasiale uddannelser
· videregående uddannelser

Hvad kan man få?
SPS tildeles på baggrund af en faglig vurdering af den enkeltes behov og afhængigt af funktionsnedsættelsen og uddannelsen. Støtten kan for eksempel være i form af:

· hjælpemidler, herunder it-hjælpemidler og instruktion i brugen heraf
· studiestøttetimer
· særligt tilrettelagte studiematerialer
· tegnsprogstolk og skrivetolk
· personlig assistance og sekretærhjælp

Støtteforanstaltning
Det er muligt at hjælpe et barn eller en ung med frivillige støtteforanstaltninger. Når det er af væsentlig betydning for et barns eller en ungs særlige behov skal kommunen træffe afgørelse om frivillige støtteforanstaltninger i eget hjem.
Kommunen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem en børnefaglig undersøgelse.

Støtte-kontakt-person
Støttekontaktpersonen hjælper borgeren ved at motivere ham eller hende til at gøre brug af samfundets støttemuligheder og egne ressourcer med henblik på at få et mere selvstændigt og meningsfuldt liv.

Sygeundervisning
Hvis en elev på en fri grundskole ikke kan deltage i undervisningen på grund af længere tids sygdom, skal skolen sørge for sygeundervisning.

Søskendekursus
Hjælp til søskende til børn med handicaps/særlige behov.



TA (Tabt arbejdsfortjeneste)
Kan bevilges af kommunen, hvis man pga af et barns sygdom, handicap, nedsat funktionsevne m.m. i en periode er forhindret i at passe sit arbejde og gives som kompensation for mistet indtægt. Kan også gives, hvis man har brug for at få fri til behandling, møder m.m.

Tandbørsteprogram
Træningsprogram (oral stimuli) der bruges som træning ved verbal dyspraksi.

Tilpasningsreaktion
Ved tilpasningsreaktion forstås en klinisk tilstand, der opstår i tilslutning til svær eller langvarig psykosocial belastning.

Tomatis
Lyttetræning.

Transportbevilling
Hvis barnet ikke kan gå i skole på distriktskolen eller ikke kan køre med offentlig transport eller på anden måde kan transportere sig selv, kan man blive bevilget kørsel til barnet. I nogle tilfælde kan forældrene selv køre og opnå befordringsgodtgørelse herfor.

Trivselsforum
Et forum på skolen, hvor man arbejder på at sikre at alle børn og unge har mulighed for udvikling, trivsel og uddannelse. Trivselsforum arbejder med en generelt forebyggende indsats, der henvender sig til alle børn og unge og en specifik indsats, der henvender sig til særligt udsatte børn og unge. I Trivselsforum har man fokus på at opspore "bekymringsbørn", at forebygge mistrivsel og tage eventuelle problemer i opløbet.

Træningsenhed Børn & unge
Ergo- og fysioterapeutiske ydelser til børn og unge med handicap efter Servicelovens § 11, stk. 7
Ydelsen kan indeholde:

· Undersøgelse
· Behandling individuelt eller på hold
· Forberedelse, planlægning og rapportskrivning
· Rådgivning og vejledning
· Møder omkring barnet/den unge
· Rådgivning om og tilretning af hjælpemidler

Ydelserne tilrettelægges efter det enkelte barn og den enkelte unges behov. Ydelserne kan indeholde støtte til udvikling og vedligeholdelse af generelle og specifikke færdigheder, sanseintegration, positionering, bassintræning, mundmotorisk træning, spisetræning, grov- og finmotorisk træning, tilpasning af hjælpemidler samt rådgivning og vejledning til pårørende og personale.

Tværfagligt Team
Aalborg Kommune har 4 tværfaglige teams, som hver består af en sundhedsplejerske, en socialrådgiver, en pædagog og en psykolog. Vi tilbyder en tværfaglig rådgivning og vejledning i forbindelse med dit barns udvikling og opvækst.



Udredning
Det at undersøge og klarlægge en bestemt sag eller sammenhæng ved at foretage en grundig, ofte videnskabelig analyse. Ved fx. en psykiatrisk udredning betyder det en undersøgelse af sygdomssymptomer, vurdering af personlighedstrukturen, ressourceområder samt evnen til egen-omsorg.

Udviklingsforstyrrelse
Forstyrrelser af udviklingen af en eller flere psykiske funktioner. Psykiske udviklingsforstyrrelser skyldes biologiske forhold i hjernen. Hvis kun få psykiske funktioner er ramt, bruges betegnelsen specifikke udviklingsforstyrrelser, som hyppigst er afgrænsede afvigelser i udvikling af sprog (dysfasi, se sprogvanskeligheder), motorik (ADHD) eller indlæring (dysleksi, se ordblindhed). Ved gennemgribende udviklingsforstyrrelser er virkningen af den psykiske forstyrrelse langt mere omfattende og medfører symptomer i form af afvigende socialt samspil og kommunikation, såvel verbalt som nonverbalt. Desuden forekommer der tvangsprægede eller stereotype aktiviteter eller interesser. De vigtigste eksempler på gennemgribende udviklingsforstyrrelser er infantil autisme, beskrevet i 1943 af den amerikanske børnepsykiater Leo Kanner (1894-1981), og Aspergers syndrom, beskrevet i 1944 af den østrigske børnepsykiater Hans Asperger (1906-80).

Infantil autisme begynder før treårsalderen, sproget er tilbagestående med ekkoagtige gentagelser af tillærte fraser. Børnene reagerer tidligt kun i ringe grad på kontakt, og selvom kontakten til omgivelserne udbygges, fortsætter den med at være påfaldende. Der kan fx ske stereotype henvendelser til andre med spørgsmål om fødselsdag, bilmærke e.l. Desuden kan der forekomme adfærdsforstyrrelser i form af raserianfald og selvdestruktiv adfærd. Ca. 70 % af patienter med infantil autisme har også generel mental retardering. Infantil autisme forekommer hos ca. 2 ‰ volume is gedempt.

Aspergers syndrom viser sig senere, oftest først i fem-seks-årsalderen. Disse børn kan virke gammelkloge, idet de er tilbøjelige til at benytte tillærte vendinger, men på en mindre stereotyp måde end ved infantil autisme. De har svært ved at indgå i leg med andre børn og bliver evt. senere i skolealderen optaget af intellektuelle særinteresser, fx latinske betegnelser for sommerfugle. De har ringe social situationsfornemmelse og vil som voksne have svært ved at klare sig socialt trods gode intellektuelle evner. Der er en glidende overgang mellem Aspergers syndrom og normale former for enspænderagtige personligheder. Aspergers syndrom forekommer hos ca. 0, 5%.

Fælles for infantil autisme og Aspergers syndrom er formentlig en særlig genetisk disposition. Især ved infantil autisme spiller desuden biologiske belastninger af hjernen en vigtig rolle, fx virusinfektion i fosterlivet, og sygdommen er relativt ofte forbundet med epilepsi.

Underretning til kommune
I loven står, at hvis man er i tvivl om, om et barn får den hjælp, som barnet har brug for, så har man pligt til at underrette. Man behøver således ikke at vide det, ”have beviser” – det er nok, at man er i tvivl om, om et barn har brug for hjælp. Den underretningspligt gælder os alle. Det personale, som arbejder med børn, har en skærpet underretningspligt – hvilket betyder, at de skal reagere, hvis de har bekymring for et barn.
En underretning kan være en god måde, hvorpå man kan få afdækket barnet og familiens behov for hjælp. Når kommunen modtager en underretning, er de forpligtet til at undersøge, om der er grund til bekymringen. Det gør man med en § 50 undersøgelse. (Se under § 50)

Underretning til Ankestyrelse
Du kan underrette til Ankestyrelsen, hvis du er bekymret for et barns eller en ungs udvikling og sundhed eller mener, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte.

Undervisningsfifferentiering
Undervisningsdifferentiering betyder, at alle elever skal nå samme læringsmål, men at de får mulighed for at nå målet på forskellige måder og i et forskelligt tempo. Ved at tilrettelægge undervisningen på forskellige måder kan der tages hensyn til elevens faglige niveau, læringsstile og/eller sociale forudsætninger. Med udgangspunkt i for eksempel elevernes læringsstile kan læreren udvikle og afprøve metoder til at forklare det faglige stof på forskellige måder eller give feedback til eleverne på forskellige måder



Vederlagsfri fysioterapi
Vederlagsfri fysioterapi kan efter lægehenvisning gives til børn og voksne, som opfylder en række fastsatte kriterier. Formålet med den fysioterapeutiske indsats er at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner.

Vejledningsforpligtelse
Efter forvaltningslovens § 7 har kommunen pligt til at vejlede borgerne i kommunen om deres muligheder for bl.a. at modtage hjælp efter serviceloven:
”§ 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.

Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.”
I retssikkerhedslovens§ 5 præciseres kommunens vejledningsforpligtelse i ansøgningssager:
”§ 5. Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.”

Helt konkret betyder § 5, at en ansøgning og spørgsmål om hjælp skal vurderes i forhold til alle lovgivningens hjælpemuligheder inden for det sociale område og således ikke kun snævert i forhold til, hvad der er ansøgt om.

Visitation
Er den støtte/hjælp/ydelse, som der er truffet beslutning om, at man har ret til. Hvis det er besluttet, at et barn skal have støtte i skolen 10 timer om ugen, så er barnet visiteret til støtten. Skolerne kan ikke ændre en visitation til noget dårligere – det kræver en ny vurdering (PPV) og en ny afgørelse. De kan dog godt vælge at støtte barnet mere, uden visitationen ændres. En visitation genvurderes hvert år.



Wisc
En kognitiv intelligens vurdering. WISC-IV består af delprøver og supplerende delprøver. Strukturen er baseret på en inddeling i følgende fire indekser: verbal forståelses indeks (VFI), perceptuel ræsonnerings indeks (PRI), arbejdshukommelses indeks (AI) og forarbejdningshastigheds indeks FI). For at kunne beregne IK for hele skalaen (HIK), må kun to kerne delprøver erstattes af supplerende delprøver. Det er muligt at beregne generel færdigheds indeks (GFI), der er et sammensat mål på generelle evner, som er mindre følsom overfor påvirkning af arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed end HIK.



-



-



-



-



-



-